Koncert med Anja Zech

Onsdag den 4. august 2010, kl. 20.00 med koncertpianist Anja Zech fra Mozarteum i Salzburg

Fra Mozarteum til Strandgården

 

Det er lykkedes Strandgården at komme i kontakt med den tyske koncertpianist Anja Zech fra Mozarteum i Salzburg. Som så mange andre, der har drevet det vidt ved klaveret, fordi de begyndte at spille som børn, har også Anja Zech høstet mange internationale priser. Den første opnåede hun som 18-årig.


Det er en flittig ung dame, vi har for os. 24 år gammel sluttede hun et pædagogstudium med udmærkelse, og da hun nu var i gang, blev det også til en magistergrad - klart nok også med udmærkelse.


Anja underviser nu i Salzburg og er en efterspurgt pianist både som solist, kammermusiker og ikke mindst som akkompagnatør og dommer ved musikkonkurrencer. Hun har indspillet radiooptagelser med Bayerischer Rundfunk og har givet talrige koncerter både som solist og kammermusiker i både ind- og udland.

Hun sætter pris på den danske natur, navnlig om sommeren, hvor hun er hyppig gæst. Hun har også givet koncerter her i landet, blandt andet i vor landsdel - og på Glyptoteket i København. Efter en koncert skrev en musikanmelder bl.a.: "Anja Zech synes at være hinsides alle tekniske problemer, så at hun er i stand til fuldstændigt at hellige sig de musikalske aspekter. Hun er på den smukkeste måde blevet ét med sit instrument, og således er hendes spil en sand fryd for alle sanser."

Anja Zech vil spille værker af Bach, Chopin, Debussy og danske N.V. Gade.

Kom og få et musikalsk stød i hjerterødderne.

Entré: 100 kroner - medlemmer af Venneforeningen: 80 kroner

Tilmeld nyhedsbrev
Få information om udstillinger og arrangementer sendt direkte til dig.
Navn:
E-mail:
Tilmeld Afmeld
Arrangementer

Påskeudstilling 2012

Fernisering Palmesøndag, den 01. april 2012, kl. 14.00

 

Censureret Forårsudstilling er desværre aflyst

Fernisering lørdag den 28. april 2012, kl. 14.00

 

Pinseudstilling

Fernisering Kristi Himmelfartsdag torsdag den 17. maj 2012, kl. 14.00

 


replace this text
Billeder fra seneste udstilling