Vedtægter for Foreningen Tranum Strandgårds Venner
- vedtægterne bringes i redigeret udgave med anførsel af ændringstidspunkt
§ 1
Foreningens navn er: Tranum
Strandgårds Venner.
§ 2
Foreningens formål er, at skabe et
kunstnerisk og kulturelt miljø i Strandgårdens bygninger gennem
udstillinger, der tilgodeser forskellig kunst- og
kunsthåndværkerformer samt kulturelle arrangementer, der giver
plads til alle genrer indenfor alle kulturelle udtryksformer.
§ 3
Alle borgere i Jammerbugt Kommune
samt øvrige, der føler tilknytning til området kan være
medlemmer.
§ 4
Foreningen Tranum Strandgårds Venner
ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, der forestår det daglige
arbejde.
Formand og kasserer tegner
foreningen.
§ 5
Foreningen Tranum Strandgårds venner
afholder generalforsamling een gang om året i januar kvartal.
Generalforsamlingen indkaldes med 14 dages varsel.
Forslag der ønskes behandlet på
generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 7 dage før
generalforsamlingen.
§ 6
Dagsorden for den ordinære
generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
-
Valg af dirigent
-
Formandens beretning
-
Regnskab for det forløbne år til
godkendelse, samt budget for næste år.
-
Behandling af indkomne forslag
-
Fastsættelse af kontingent.
-
Valg af bestyrelsesmedlemmer (i lige
år vælges 3 medlemmer og i ulige år vælges 4 medlemmer) bestyrelsen
konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og
kasserer. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig når et flertal er
tilstede deriblandt formand eller næstformand.
-
Valg af 2 suppleanter.
-
Valg af revisor.
-
Eventuelt.
§ 7
Vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal
af de fremmødte medlemmer på generalforsamlingen.
§ 8
Ingen, hverken menige medlemmer
eller bestyrelsesmedlemmer, hæfter personligt og/eller solidarisk
for de af foreningen indgåede forpligtelser.
Hæftelsen er derved begrænset til at
omfatte foreningens formue.
§ 9
Ekstraordinær generalforsamling kan
indkaldes af et flertal i bestyrelsen eller 2/3 af foreningens
medlemmer med 14 dages varsel.
§ 10
Ved eventuel opløsning af foreningen
overdrages kassebeholdningen, samt alt inventar og andre eventuelle
værdier til Jammerbugt Kommune.
Foreningen kan kun opløses såfremt
2/3 af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer stemmer for
det på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, der hver
indkaldes med mindst 14 dages varsel.
Disse vedtægter er først godkendt på
stiftende generalforsamling den 5. februar
2008.
Vedtægterne er ændret ved
generalforsamling 2. marts 2010.