Strandgårdshymnen

hymne_499x340

1.
Kuplen kuplet over Jorden
med sit centrum lige her
åbner vejrets porte
til en himmels stjernehær.
Strandgård mellem hav og fjord
synger sangene i kor.
6.
Vårens melodi i dur
efterårets stemt i moll
Musen følger tidens ur
kender ej til mådehold.
Strandgård mellem hav og fjord
sætter sig ved glædens bord.
2.
Havet i et vældigt væld
blotter sine hvide tænder
gnaver klitten kvæld for kvæld
lige her hvor landet ender.
Strandgård mellem hav og fjord
vil om noget sætte spor.
7.
Sommer med sin farvekraft
på de hvide, nøgne vægge
er af malerier skabt
ofte formet af de skægge.
Strandgård mellem hav og fjord
her hvor munterheden bor.
3.
Klitten ligger blot i blæsten
slides trods sin marehalm
fyger, pisker for en Vesten
med en lyd som klokkemalm.
Strandgård mellem hav og fjord
taler til os alvorsord.
8.
Blomsten drejer sig mod Solen
for at få dens sidste glød
vinden retter lidt på kjolen
sender blomsten mod sin død.
Strandgård mellem hav og fjord
må du altid stå i flor.
4.
Blomsten drejer sig mod Solen
for at få dens sidste glød
vinden retter lidt på kjolen
sender blomsten mod sin død.
Strandgård mellem hav og fjord
må du altid stå i flor.
9.
Klitten ligger blot i blæsten
slides trods sin marehalm
fyger, pisker for en Vesten
med en lyd som klokkemalm.
Strandgård mellem hav og fjord
taler til os alvorsord.
5.
Vinteren med sne og is
folder sig om hjerterødder
tanken hinker paradis
tit på digtets versefødder.
Strandgård mellem hav og fjord
lad det aldrig mangle ord.
10.
Her skal huses hvad vi har
glimt fra alle vore gemmer
med vort sted er banen klar
til at høre alle stemmer.
Strandgård mellem hav og fjord
bedst at vide hvad man tror.